DYI Gelli plate
Gelli plates er sjove at arbejde med - et genialt værktøj til alle der elsker at arbejde med monoprinting, art Journaling og Mixed media. Gelliplates og stencils og stempler - er "gode legekammerater" at kombinere - mere om det i senere blogindlæg..
Her kan du deltage i fællesudfordring med Gelli plates og det der ligner
Send mig opskrift på DYI Gelli plate per mail
Du kan købe de færdige Gelliplates i alverdens størrelser - jo større jo dyrere. Eller du kan SELV kaste dig over fabrikationen af Gelli Plates. Det kan laves på rigtig mange måder og variation af opskrifter.
Fordi jeg i forvejen har de købte Gelli plates fik jeg lyst til at eksperimentere med små udstiksforme. Det geniale ved at lave dem selv er at du kan "smelte" dem om... så hvis du fortryder du skar din Gelli plate op (eller skar forkert), eller den trænger til en genopfriskning... så kan du smelte den om. Derfor, skal du beholde det du evt. skærer fra for at få den størrelse eller form du ønsker.
Se video i fuld længde på maleskolen 4 - eller læs videre.
Materialer til at lave din helt egen Gelli plate
2 dl vand
2 dl Clycerin (Købt i Matas)
8 spsk = 1 dåse Gelatinepulver 65 gram (Købt i Brugsen)
10 spsk. Sukker
Form bradepande str. 36,5 x 24,5 - Giver tykkelse på 0.8 cm - de købte er 1 cm*
*Skulle jeg lave en ny plade i den samme form - ville jeg bruge 25% mere - for ca at lande på ca 1 cm i tykkelsen - dvs. 2,5 dl vand 2,5 dl Clycerin, 10 spsk Gelatine, 12,5 spsk sukker
Du kan også tilføje ATAMON for at forlænge holdbarheden - nogle siger sukker konserverer i sig selv... Jeg har i mit forsøg nr. 2 tilføjet atamon. DESVÆRRE har jeg til min skræk ikke en gang 3 måneder efter konstateret at der er kommet mug på den med ATAMON ! så det kommer ikke med i mit næste forsøg.
Og det er ulempen ved de hjemmelavede du risikere de går i stykker og de holder ikke så længe som de købte, til gengæld er de billigere.
Ud over materialerne til selve gelli platen skal du bruge
Noget at støbe gelliplaten i. Slip-Let-Forme, Silikoneforme eller kraftigt plastikemballage. Jeg bruger en billig bradepande med plastiklåg str. 36,5x24,5.
Noget at varme det i. Enten en gryde eller skål+ mikro ovn.
Piskeris og grydeske til at røre det sammen med.
Papir/pap til at ”skumme” af med. Pap fra morgenmadsprodukter synes jeg fungerer bedst.
Udstiksforme hvis du ønsker at lave små figurer
Sådan laver du den i en gryde
Hæld det hele i en gryde, pisk det sammen.
Tænd for varmen.
Rør sammen til sukker er smeltet.
Det skummer ret meget hvis du ”pisker amok” for at undgå alt for meget skum brug en ske eller ske med huller i når det hele er blandet sammen og du kun venter på sukkeret smelter.
Sådan laver du den i Mikroovn. (Det gjorde Heidi)
Pisk /bland det hele i en skål (der kan gå i mikroovnen)
Sæt det ind i mikroovn i 2 min. på høj varme styrke (Kursist Heidi brugte ovn på 1000w)
Efter 2 min rør/pisk igen.
Sæt det i mikroovnen 2 min igen.
Dvs. 2x2 minutter i mikroovnen.
Når massen er varmet igennem hæld op i forme.... og skum af...
Har du flere små forme? Så stil forme bræt eller plade der nemt kan flyttes.
Hæld Gelliplatemassen op i formen, og lad det stå nogle sekunder. Skum af med pap, papir, dejskraber, køkkenrulle. Det sviner en skraldespand i nærheden er rar. Pap stykker + køkkenrulle at tørre af i fungerer godt for mig.
Dæk til så der ikke kommer noget uventet i gelli platen. Sølvpapir over hvis der ikke er låg til formen og lad det stå til det størkner.
Jeg lod min stå ca 1 time der hvor den var hældt op.
Så satte jeg den i køleskabet ca 2 timer hvor jeg havde den frem og tilbage 117 gange... løb rundt i huset og forstyrrede alle familiens medlemmer med min Gelli plate og spurgte om det troede den var klar... haaa.
Når pladen er stivnet vend den ud på et spækbræt eller plastik.
Jeg var VILDT spændt på om det hele flækkede og om det ville "slippe" det var såååå meget nemmere end forventet.
Du kan bruge den som den er.
Eller skære den til i de(n) størrelse(r) du ønsker. Du kan også bruge udstiksforme (kageforme).
Vigtig opbevaring
Gelliplates skal altid opbevares med plastik på siderne. Hvis du har noget kraftigt plastik kan du skære det til. Ellers brug plastiklommer med en åben side.
Jeg bruger en plastisk kasse til alle mine gelliplates med låg på. Har du dedikeret en bradepande med låg til din gelliplate produktion? Så kan den efterfølgende bruges som opbevaring også. Kagedåser og andre lufttætte bøtter kan også bruges.
Rengøring
Gelliplaten gøres nemt rent med vådservietter til babyer – eller en våd klud.
Kategorier
- Billigt (13)
- Art Journaling (6)
- Abstrakt (11)
- Blomster (2)
- DIY (6)
- Farver (13)
- Gelli Plate (2)
- Hyggeprojekter (12)
- Indret (3)
- Kursist oplevelser (5)
- Malegrej (10)
- Maleskolen 4 (14)
- Materialer (11)
- Mixed Media (6)
- Pynt (1)
- Spray (2)
- Landskab (6)
- Stencils (5)
- VIP (11)
- coaching (9)
- Skab det gode kreative liv (10)
- Sten (2)
- Doodling (2)
- New Nordic (1)
- Mal Mere Tænk mindre (2)
5 kommentarer
Kan ikke se ideen med at piske ingredienserne sammen? Jeg puttede det hele, undtagen husblasen i gryden og tændte på svag varme. Så puttede jeg Den opblødte husblas i og rørte helt forsigtigt. Næsten ingen skum / rengøring.
Jeg piskede for at røre sukkeret ud i min første omgang og fordi jeg var bange for det ville brande fast :-). Runde 2 brugte jeg ske i stedet - og hvis der bliver en 3 runde så endnu mindre pisken - for du har ret det giver bare ekstra afskumningsarbejde...
Hvorfor skal der sukker i? Alle andre opskrifter jeg har fundet er uden sukker…. Men spændende lyder det..
Der er utrolig mange varianter med Gelli plates jeg har ikke testet uden sukker - men med og uden atemon - det gjorde ikke en forskel i forhold til holdbarheden at putte atemon i (det havde jeg ellers forventet) er spændt på at høre dine erfaringer hvis du laver den uden sukker :-)
Spændende at du har prøvet med Atamon - det havde jeg nemlig tænkt på om var en mulighed. Har du kun prøvet det en gang - og tror du det simpelthen var grunden til mugdannelse?
Skriv en kommentar