Skal man lakere sten - og hvordan gør man

Klar lak - Parkside LOVE sten

Har du malet på sten? måske det gratis LOVE STENs hyggeprojekt her fra bloggen? og nu opstår spørgsmålet.... Skal jeg lakere den der sten? og hvordan gør jeg det bedst. 

LOVE sten


 

Det korte svar er 

NEJ - du "SKAL" ikke nødvendigvis jeg har malet og tegnet på mange sten bare for sjov og hyggens skyld. Men hvis du ønsker de skal holde længere er det en god ide. 

Altså  - præcis som med malerier er det et valg, om du lakerer dine sten. Det giver god mening hvis du ønsker at beskytte den mod snavs smuds og berøring… eller især hvis du vil stille den udenfor, hvor vind og vejr giver din maling hårde vilkår. Solens stråler er hård kost for maling – og med UV beskyttelse vil din sten eller dit maleri holde farven meget længere.


En fejl de fleste KUN laver en gang…og som jeg anbefaler du helt undgår


Vælger du at lakere din sten?  – så findes lak både spray og bøtter. Uanset hvilken slags du bruger så sørg for at malingen er 100% tørt. Det er så bittert når vi for hurtigt giver lak og din maling og evt. meget fine streger tværes ud. Men tro mig den fejl laver de fleste kun en gang… eller to i mit tilfælde… (åbenbart langsom til at lære konceptet tålmodighed). Har din sten tørret i 24 timer bør du være helt på den sikre side medmindre du har stablet maling på i tykke lag.


OBS Alle typer lak kommer i forskellig glans

Du kan få MAT (uklar svagt sløret nogle gange) SATIN (Semi blank) GLOSS (Klar / blank) – det er meget en smagssag hvad man bedst kan lide – de fleste mærker angiver om det er blankt.


Farven på din sten forandres ved lakering

Hvis du har noget af den "rå sten" der ikke er malet på - som i min lovesten - så skal du være obs på at stenen forandrer sig når der kommer lak på... ligesom en sten der får vand på sig forandres... tit bliver stenen smukkere. 

 

Spray lakering

Det er så nemt som at svinge hårlakken at bruge spray – dog er det bedst udenfor, vindstille vejr, og selvfølgelig ikke når det regner og sner…. Se mig gøre det på LOVE STENEN med ny lak jeg ikke har prøvet før – den var super billig jeg gav kun kr. 29 på tilbud i Lidl ...(priser vil altid være forskellige)


Er du den forsigtige type? Så giver du din sten et lille tyndt lag først – hold spray 30 cm fra stenen… så lader du lakken sætte sig…. Man slipper ofte afsted med at være lidt mere bombastisk som jeg gør i videoen her. Der findes mange gode spraylakker som du også kan bruge på malerier – den billige jeg bruger er der ikke UVbeskyttelse i det anbefaler jeg meget til dine malerier. Den billige lak her vil jeg bruge til sten i egen have der kommer det ikke så nøje – den lak jeg bruger til malerier, er altid med UV beskyttelse i – samme lak kan bruges på sten – men den er 3 gange dyrere.


Lak på bøtte – males eller duppes på

Du finder hurtigt ud af om din valgte lak lugter eller ej – mærket ”MakeMake” bruges ofte til sten, den lugter ikke og kan bruges indenfor.

Du kan male lakken på med blød pensel eller duppe med køkkensvamp.

Er du som jeg ”spradebassetypen” med hensyn til rengøring af pensler? – så gør du meget klogt i at tjekke om din ”lakpensel” nu også er 100% ren, ellers får du ekstra effekter på dit værk som ikke nødvendigvis er helt så fantastiske….


De forsigtige bygger et tyndt lag på først lader tørre og så ekstra lag.


Ekstra lag ved ekstra hård slitage

Hvis du vil stille din sten udenfor – så skal du tænke på at det er hård kost for dit lille kunstværk – mange lag giver bedre beskyttelse. Er det til din egen have? Tja så kan du være helt ligeglad og bare male stenen op igen… det har jeg gjort med sten i vores sommerhus som faktisk holdt et helt år uden lak – så trængte de til lak igen.  

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!

Skriv en kommentar